Vi udvider konstant vores forretning og produktion, og for at kunne følge med vores vækst, har vi brug for flere dygtige kollegaer i produktionen på vores daghold. Det er her, at du kommer ind i billedet.
Du bliver en del af et dynamisk og alsidigt team, som er kendt for at tage rigtig godt imod nye kollegaer. Din nye hverdag bliver fuld af godt humør og fart over feltet, når maskinerne kører og vores produkter skal pakkes.
Swedish Match Denmark A/S producerer og sælger røgfrie produkter, herunder nikotinposer, tyggetobak og nikotinfrie produkter. På vores moderne fabrik i Silkeborg arbejder 225 dedikerede medarbejdere fordelt mellem salg, marketing, produktion og administration. Swedish Match Denmark ejes i dag af den børsnoterede amerikanske virksomhed PMI (Philip Morris International) med 79.800 ansatte.
Derudover har vi vundet Børsens Gazellepris 5 gange.
Du får ansvar for en linje i selskab med to kollegaer, hvor I arbejder som et team der sammen sikrer den bedste kvalitet. Her er I henholdsvis to ved maskinerne og én ved etiketterne. På linjen vil du udføre én af følgende opgaver:
Sammen med dine kollegaer pakker du ca. 15.000 dåser på én dag. Vi arbejder på avancerede og topmoderne industrimaskiner, som du selvfølgelig får en grundig oplæring i- og støtte til at kunne betjene og mestre.
”Du får 225 hjælpsomme kollegaer med vidt forskellige baggrunde og bliver en del af et team, hvor vi alle er lige. Derudover bliver du taget med på råd når det kommer til for eksempel automatisering og optimering af vores arbejdsprocesser, ligesom du får stor indflydelse på din egen hverdag,” fortæller Produktionsleder på dagholdet Jacob Andersen (93 39 37 06).
Vi tilbyder en 5 dages arbejdsuge med følgende arbejdstider for dagholdet:
Mandag - Onsdag: kl. 06:30 – kl. 14:15
Torsdag: kl. 06:30 – kl. 15:15
Fredag: kl. 06:00 – kl. 13:00
#SWMA
Inicia sesión para buscar evaluaciones auténticas, calificaciones anónimas y datos sobre los sueldos antes de postularte.